Jeg er fra Fyn årgang 1966. Oprindeligt uddannet indenfor salg/marketing, men interessen for mennesket og den psykiske udvikling, ledte mig dog i anden retning og en socialfaglig uddannelse med speciale i psykologi. Interessen for psykologi stoppede dog ikke her og jeg tog efterfølgende en 4-årig integrativ psykoterapeutisk uddannelse, ICI coach uddannelse, stress coach og mentaltræner, kognitiv mindfulness instruktør uddannelse, master class i psykologi, certificeret stressambassadør og lægeeksamineret master stressspecialist Medica Pro Stresscenter.
Jeg har de sidste mange år, i teori og praksis, fordybet mig mere og mere i psykologiens verden. Min socialfaglige baggrund og psykoterapien har fokus på historien og skaber indsigt og forståelse og har vist sig at være et uvurderligt redskab, både i teori og i praksis og som i samspil med coaching, forbinder fortid, nutid og fremtid.
Mine kunder og klienter opkever, at coachingen skaber en naturlig kobling til terapien, her forbindes nutid og fremtid med fremadrettede og styrkebaserede metoder, som derfor gennem tiden er blevet en højt vægtet og integreret del af mit virke. Mentaltræning og mindfulness MBCT (Mindfulness based on cognitive therapy) og MBSR (Mindfulness based on stressreduction), betyder at der kan skabes ro, dybde og integrering for varig forandring, set i lyset af nyeste viden indenfor bl.a neuropsykologien.
Jeg har som psykoterapeut og coach modtaget mange timers egenterapi og supervision, som har givet mig en personlig og vigtig indsigt, egenforståelse og væren i mit møde med klienter og kunder. For mig er det essentielt, at møde mine kunder og klienter med et åbent og tillidsskabende mindset, som jeg oplever skaber det vigtigste fundament for positivt samarbejde og udvikling.
Jeg er empatisk, rummelig og åben sindet og møder mennesker der hvor de er og jeg siges at være "skarp med runde hjørner".
Jeg anser livet som en proces, som altid forandres og er foranderlig.
Valget af og fordybelsen i den psykologiske såvel som den mere coachende del af mine uddannelser, samt 20 års erfaringsgrundlag betyder, at jeg idag er i besiddelse af nogle faglige og personlige kompetencer, som jeg med stor glæde tilbyder mine kunder, kursister og klienter.